Huset er indrettet i hyggelig spansk stil

Grundplan

Fra den lille hyggelig gade, som iøvrigt er bilfri, går man direkte ind i en rummelig entre med plads til både fodtøj og over-tøj. Derfra træder man ind i spise-/op-holdsstuen i spansk stil og med spisebord til fire personer. Fra spisestuen er der adgang til et forholdsvis stort køkken
med gaskomfur, ovn og stort køle/fryseskab. Her er masser af service og derfor mulighed for at have gæster. Fra stuen, som har aircondition installeret, fører en trappe op til første sal.

Første sal

Første sal indeholder en lille entre med flere skæve vinkler. Fra den er der ind-
gang til to soveværelser med hver sin dobbeltseng. Det største af værelserne, som vender mod gaden, har en lille fransk balcon og aircondition installeret. Det andet soveværelse er lidt mindre og her kan man benytte en almindelig ventilator, hvis det bliver for varmt. I midten af de to soveværelser ligger et nyere badeværelse med bruseafsnit, hvorfra man kan nyde den skønne udsigt, mens man tager bad.

Anden sal

En smal stejl trappe fører op til øverste plan, som er indrettet med en mindre opholdsstue og minikøkken. I stuen er
der en sovesofa og to stole, her er radio
og TV samt airconditionanlæg. 
Fra minikøkkenet er der direkte adgang til en skøn terrasse med udsigt over byen med den gamle kirke og til Middelhavet. Her findes vaskemaskine, havemøbler og en gasgrill. I huset er der også installeret wi-fi, som kan tilkøbes. Se mere under Praktisk info

Feriebolig_Torrox_Sydspanien_grundplan Feriebolig_Torrox_Sydspanien_1sal Feriebolig_Torrox_Sydspanien_2sal